Vinen leveres af det familieejede ”Oak Ridge Winery”, der er den ældst
fungerende vingård i Lodi County, der ligger lidt syd for Sacremento i
Californien. Et område med nogle af de mest frugtbare landjorde i verden.
Tre familier, Maggio, Reynolds og Dondero, driver i dag et ”state-of-theart”
vineri, der producerer en lang række af super-vine under forskellige
brands. Målet er at overlevere på alle parametre – lige fra at druen
plukkes på bondens mark til at kunden nyder vinen i glasset. Tidligere
var vingården et kooperativ, og den dag i dag er det stadigvæk de gode
forbindelser til kvalitetsproducenter i Californien, der anvendes til opkøb af
druer med stor karakter. Vingården har samlet et team af nogle af de mest
passionerede og engagerede vinfolk, der anses for at være eksperter i bl.a.
Zinfandel-druerne. På gårdens egne marker er nogle af vinstokkene mere
end 100 år gamle – de er stadigvæk i brug og det ultimative symbol på
godt håndværk.
Denne vin er produceret af druerne Zinfandel (79%), Rubired (10%), Ruby
Cabernet (6%) og Syrah (5%), der alle er dyrket i Lodi i Californien i USA.
Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke.
Det er en rigtig amerikansk ”Zin” – akkurat som Zinfandel fra Californien
skal se ud og smage. En super lækker og fyldig rødvin, der funkler
i glasset med sin skønne røde farve. Nyd den appetitvækkende og
tiltalende duft, der fænger i det øjeblik, at glasset kommer i nærheden
af duftsansen. Drik den uimodståelige vin og få oplevelsen af en yderst
fremragende frugtsmag af sorte kirsebær og mørk chokolade, der
samtidig krydres delikat med hint af peber og lakrids. Eftersmagen er også
harmonisk og vidunderlig. Det er amerikansk, når det er godt.
Vinen kan anvendes i mange sammenhænge – men den går især godt
til tapas, kød- og pastaretter. Flere vil nok bare vælge at nyde et glas
uden mad i tide og utide – og det vil ikke være en synd. Som de siger
i Californien; ”It’s not a SIN to love a ZIN”. Hæld gerne indholdet på en
karaffel, men vigtigst af alt er, at vinen serveres ved 16-18 ºC.
Vinen kan med velbehag drikkes nu og de næste par år.
Bedst til prisen, vinsmagning Aalborg 11. oktober 2018
Type: Tør
Restsukker: Ca. 6,5 g/l