Navnet på den nye flaske er heller ikke nogen tilfældighed, fortæller Jakob Kjærgaard. På Anholts lokale gin-bar, Dørken, som Jakob åbnede i 2017, har han gennem årerne serveret et utal af gin-eksperimenter for gæsterne. Det kastede en klar observation af sig. "Det var simpelthen tydeligt, at kvinderne generelt foretrak den friske enebær, mens mændene var mere til den klassiske version med tørrede enebær. Omkring 80 procent af kvinderne valgte det gin-eksperiment med friske enebær."
Derfor er Anholt Gin ”Double Female”, en hyldest til kvinderne. En hyldest, der bruger de bedste lokale ingredienser til at lave en helt klassisk gin, hvor mantraet 'Less is more' gør sig gældende.
Med danske enebær, håndplukket på Anholt, og øens unikke drikkevand, har Anholt Gin endnu engang udviklet en velsmagende specialgin. En gin der ovenikøbet kan drikkes rent. Med udelukkende 4 botanicals (ingredienser) slår Anholt Gin et slag for det helt simple. Og det virker!
Producent: Anholt Gin
Land: Danmark
Region: Midt Jylland
Type: Gin
Årgang: 2023
Alkohol: 45,3 %